Skulpturen er i forhold til beskueren lille. Men den har (sandsynligvis) kraftigere proportioner end beskueren, hvilken kan skabe en fornemmelse af styrke.
Skulpturen virker nemt lille og virker “ubetydelig”, men dens muskulatur kan også få den til at fremstå rebelsk. Også det faktum, at skulpturen er stor i forhold til soklen, får den til at syne større end den er.
Fordi skulpturen er i bevægelse får man det indtryk, at fødderne snart vil løfte sig fra soklen og bevæge sig op og hen i løbet.
Skulpturen er ret massiv og åben. Armene er åbne og skaber en fremadrettet åbenhed, men en bagudrettet lukkethed, idet figuren ikke viser opmærksomhed på anden end det fremadrettede.
Figuren er ret jævn, men muskulaturen skaber nogle konvekse former. Det er en kantet, maskulin kropstype, men ellers er formerne runde og organiske.
Overfladen er lidt mat og ujævn - lidt ligesom hud, bortset fra den kulsorte farve.
Taktiliteten er lidt “klistret” og “varm” i det – mere i live end fx sten. Det er heller ikke en figur, som er ligesom sten er voldsomt tung, men den er absolut heller ikke let.
Et skulptureksempel, som har lighed med eget værk:
Michelangelo: David, 410 cm, hvid marmor (1504)
Et skulptureksempel, som ikke har lighed med eget
værk:
Alberto Giacometti: Lille mand på sokkel, 8,4 cm, bronze
(1940-41)
Refleksion:
Hvad vil kunstneren opnå med:
Realistisk menneskefremstilling?
Gengive en historie på en genkendelig
måde – fx Jesus på korset
Fremstille, hvad kunstneren opfatter
som idealer
Fremstille, hvad kunstneren opfatter
som det modsatte af idealer
Som fast, genkendeligt holdepunkt
Alternativ menneskefremstilling?
Udfordre det normale
Bryde grænser om menneskekroppens mulige udseende
Hylde anormalitet
Skabe en bestemt følelse/association – en tændstikskulptur
kan fx associere til anoreksi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar