søndag den 23. marts 2014

Gengivelsesstrategier


En gengivelsesstrategi er tanker om, hvorfor har kunstneren gjort, som han har gjort, og hvilke tanker, der ligger bag. Gengivelsesstrategier handler om hvorvidt kunstneren har malet med følelsen, tanken eller øjet.  Man kan dog ikke kun handle efter én strategi: De spiller sædvanligvis sammen.



Gengivelsesstrategier er en del af billedanalyse ved siden af formal-, betydnings- og socialanalyse.


Når man maler med øjet, så er det kun for at vise at man kan male. Virtuositet kaldes det også. 
Tanken er, når han har en idé med sit maleri, et budskab, en morale. 
Følelsen er fx når en kunstner bruger farverne på en bestemt måde for at fremkalde en bestemt følelse.



Afsender

Hvad vil kunstneren udtrykke og hvorfor?



Modtager

Hvordan og hvorfor vi opfatter kunsten?



      Øjet



Fokus på naturalisme og realisme: Præcis gengivelse af hvad man ser. Herunder:



Albrecht Dürer: Portræt af hans moder, 1514.

-       Hovedfigur i den europæiske renæssance og optaget af den menneskelige anatomi

-       Overdrevne alderdomstræk, men naturalistisk

-       Overvejende anvendt konturtegning



Michael Ancher: Ved en sygeseng. En ung pige læser i Biblen for den gamle kone i alkoven, 1879.

-       Skagensmaler

-       Genremaleri: Gengivelse af scener fra dagligdagen

-       Realistisk og idealistisk malet

-       Smukt og omhyggeligt



Claes Oldenburg, Two Cheeseburgers, 1962

-       Pop Art: Ny kunstretning fra 60’erne, illustrerer forbrugskulturen.

-       Realistiske skulpturer

-       Rå og på én gang tiltrækkende og frastødende (dobbelthed)





      Følelsen



Fokus på det psykologiske og fornemmelser. Modsætning til logisk og rationel maling som i romantikker, ekspressionismen, surrealismen og symbolismen. Herunder:



Eugéne Delacroix: Friheden fører folket på barrikaderne, 1830.

-       Dramatisk figurbillede

-       Inspireret af Juli-revolutionen i Paris 1830

-       Opdelt i det gyldne snit

-       Konflikten gengivet symbolsk:

o   Kvindefigur: Symbol på frihed

o   Hendes påklædning og synsvinklen: Gudindestatus

o   Repræsentanten: Symbol på det franske folks undertrykkelse

-       Følelser skildret i et heroisk udtryk

-       Udtrykker den romantiske frihedsfølelse



Emil Nolde: Dansen omkring gulvkalven, 1910.

-       Ekspressionisterne satte menneskets mørke sider i fokus i 1900-tallet.

-       Maler abstrakt og subjektivt

-       Maler ikke for at efterligne, men for at udtrykke følelser efter påvirkning

-       Frigjort og positiv skildring af menneskets seksualitet



      Tanken



Fokus på belærende formål og tanker og idealer. Præget af fornuft og rationalitet. Vil påvirke vores opfattelse af verden. Herunder:



J.L. Lund: Pyrrhus og Andromache ved Hectors grav, 1807-11.



-       Baseret på græsk tragedie

-       Stramt komponeret

-       Typisk nyklassicistisk



Juan Gris: Stilleben med terning, 1922.



-       Fladerne ensartede og neutrale – abstrakt virkning

-       Todimensionel struktur

-       Kubistisk formsprog fastholder det moderne samfunds hektiske rytme



Theo van Doesburg: Modkomposition, 1925.



-       Rent nonfigurativt

-       Det universelle (:grundlæggende religiøse, filosofiske og idémæssige spørgsmål) direkte udtryk

-       Virkemidler enklest muligt

-       Renhed og enkelhed

Ingen kommentarer:

Send en kommentar