Eva Hansen, bk3 2013-14: marts 2014

mandag den 24. marts 2014

Noter om ritualer ift kunstmuseum og skole

1. Beskriv ritualerne knyttet til et kunstmuseum (får bygningerne dig til at opføre dig på en bestemt måde?)

Når jeg træder ind på et kunstmuseum, eller egentlig bare et museum, bliver jeg altid mere stille og indadvendt. Jeg kan godt lide selv at få lov til at kigge på og researche om den kunst, som jeg kigger på. Bygningens udseende er vigtig i forhold til, hvordan jeg opfatter kunsten. Især lysets styrke og beskaffenhed og rummenes størrelse.
Generelt bliver jeg mere forsigtig, jeg går endda mere forsigtigt. Ikke af frygt for at ødelægge noget, nærmere i respekt for kunsten. Når jeg taler, er det i et lavere toneleje og med tydeligere detonation - og typisk også et bredere sprog.

2. Beskriv ritualerne knyttet til en skole (får bygningerne dig til at opføre dig på en bestemt måde?)

På skolen er det i mindre grad bygningerne end de andre elever, som præger min måde at være på. Der er en kultur blandt eleverne, som straks sætter sig i én - især bider jeg mærke i den forandring, som sker, når man træder ud af det trods alt trygge klasselokale og ud på gangen, hvor man ikke kender de mennesker, man møder, og hvor man typisk skal manøvrere mellem mange folk på lidt plads. Jeg kan mærke, at jeg trækker vejret lettere og går mere løsgjort i de nye, åbne områder, end jeg gør på de gamle gange - jeg tror, det har noget at gøre med det knap så klaustrofobiske miljø.

3. Beskriv i ca. 75 ord hvordan du oplever arkitektur efter dette forløb i forhold til før vi kørte forløbet.

Arkitektur er ikke noget, jeg nogensinde har lagt særlig meget mærke til - medmindre det er exceptionelt eller jeg har en form for relation til det. Efter dette forløb har jeg heller ikke umiddelbart tænkt mere over bygninger, jeg er stødt på, end tidligere, men jeg er ikke i tvivl om, at blev jeg bedt om at analysere på en bygning, ville jeg føle mig bedre rustet til det.

Formalanalyse af værk af Jesper Christiansen

Mr. Stephen's library, 2012. Akryl, gesso og kridt på hørlærred, 250 x 275 cm.

Dette billede er et maleri, hvor JC har brugt akryl, gesso og kridt på hørlærred. Teksturkontrasterne er efter min mening forholdsvis hårde og rå. Man kan ikke se tydelige spor efter penslen, men til gengæld er skitseringen inden malingens påførelse tydelig med linjer og stikord rundt omkring. Det er en konstrueret opstilling, hvor kun det vigtigste i rummet er med. Det virker umiddelbart ustruktureret, og stregerne er placeret end lille smule skævt på hinanden, og det får sammen med buer ved vinduet og bordet det hele til at være lidt uoverskueligt.

Det er ingen væsner på billedet, kun vægge og møbler. Stilen er lidt gammeldags og ornamenteret, og der er brugt mange symboler.
Lys og skygge er brugt på en ikke særlig realistisk måde, der er som sådan ikke skygger eller tydelige lyspunkter. Lyskilden er naturlig og kommer udefra og fra loftet, som ligner en form for glasloft - men det er ikke helt tydeligt.

Der er kontraster mellem formerne, som nævnt er de buede former en modsætning til de lige linjer, som ellers dominerer.

De farver, som er brugt, er generelt ret mørke. Den dominerende farve i billedet er en meget dyb blå - grænsende til sort. Brun er også meget brugt sammen med mørke nuancer af grøn og lidt lysere blå. Generelt er farverne ikke rene spektralfarver, men nærmere en jævn jordfarvepalet. Eftersom der som sådan ikke er skygger i billedet, er det farvernes valør, som angiver, hvor i billedet det er lyst og mørkt.

Billedets rum bliver skabt gennem et skævt perspektiv - linjerne passer ikke særlig godt, og det er en generel tendens i JC's billeder. Forsvindingspunktet er ikke til at finde, det ligner nærmest, at det er et sted i det mørke hjørne i rummet - man får en illusion af, at der er en helt anden dimension omme bagved. Overlapning ved fx bordet skaber også rum.

Perspektivet er normal, man forestiller sig nærmest, at man sidder i en lænestol i hjørnet af rummet.

Specielt for billedet af brugen af skitsering. Som sådan er der ikke tydelige konturstreger omkring genstandene i billedet, men bl.a. over kaminen kan man ane en stregerne fra en tidligere skitsering af en større kamin.

Helhedsindtrykket er et lidt mystisk billede. Der er nogle elementer, som ikke rigtig passer ind i fornuften og den virkelighed, vi kender - fx det skæve perspektiv. Der er desuden trukket nogle blå linjer ned over hele billedet, som med de abstrakte briller på kan ses som små bække af vand. Faktisk lykkes det disse blå linjer at skabe endnu mere rum i billedet, fordi det ligner, at de strømmer ned i luften og ikke ned over væggene - altså har man pludselig idéen om rum. Billedet er ret åbent, man forestiller sig, at der vil være et større værelse og måske flere møbler eller rum ud over, hvad vi kan se. Strukturen er ret statisk - billedet virker fredfyldt. Farvernes komposition skaber også en sælsom stemning.

Der er lagt stor vægt på detaljerne i billedet. Nogle ting ser ufærdige ud, andre er meget gennemførte, fx lampen på bordet i forgrunden. Netop denne lampe har også en vigtig symbolsk betydning, idet den går igen i adskillige af JC's billeder og fungerer som en slags rød tråd imellem dem.

søndag den 23. marts 2014

Ekskursion til Holstebro Kunstmuseum

Torsdag d 20 marts var bk3 på ekskursion til Holstebro Kunstmuseum. Vi arbejdede med Jesper Christiansens udstillede billeder og hørte om museets arkitektoniske opbygning.

Noter fra den arkitektoniske gennemgang

Villa fra 1906, bygget i den såkaldte “palæstil" - har tilhørt byens rigmand.

Tilbygning i 1981, arkitekt fundet gennem en konkurrence.

Bygningen er opdelt i “moduler".

Der er brugt simple materialer såsom sten, beton, fliser, mursten, aluminium og glas, og linjerne er rette og lige.

Rummenes størrelse og form er meget varierende, der er ikke to ens rum.

Man har overført to hovedelementer fra sin tids villa, nemlig buer og søjler.

Man har haft udfordringer med plads og lys. Tidligere, før en ny tilbygning for ganske få år siden, har man ikke haft mere end højst 3 meters højde at gøre med. De mange vinduer skaber problemer ift præserveringen af kunsten, eftersom farver har tendens til at falme i sollys.

I den nyeste tilbygning, “Færch-fløjen", har man brugt samme arkitekt og materialer som tidligere, men de førnævnte problemer er blevet løst med færre vinduer og et stort lokale.

Fotos fra turen

Facade og udseende bagfra af den oprindelige villa

Tilbygning fra '81 - bueelement inspireret af villaen

Glas og buer fra tilbygningen set indefra

“Afslæaningrum" i tilbygningen, hvor møbleringen af designet af Poul Kjærholm, arkitektens far

Det specielle loft

Det indvendige af den nyeste del

Det nye, ekstra store lokale

Jesper Christiansens udstilling

Værket “Udsigt fra Rue de la Bucherie 37", som vi hørte en del om. Jeg synes, det er et utrolig smukt og spændende værk med mange sjove detaljer - fx pennen, som følger beskueren, og det faktum, at alle bøgerne omhandler Ulysses af James Joyce.

Her ses også navnet på udstillingen, “Go Back".

Et billede af en af JC's store inspirationskilders sommerhus.

Detaljer fra førnævnte billede. Her ses på venstre billede JC's tendens til at skrive på sine værker. Til højre ses en lampe, som går igen på adskillige af værkerne og er en stærk indikator på, at han har malet samme hus flere gange.

Andre værker af JC.

Alt i alt var det er helt vildt spændende tur, og især at høre om tankerne bag Jesper Christiansens kunst var interessant. Jeg synes, det har givet et rigtig godt perspektiv på vigtigheden af brugen af virkemidler, symboler og kultur i billedkunsten, og især om vigtigheden af at have en pæn almen viden og researche lidt om det billede, man kigger på.
Den arkitektoniske del var også interessant, men sværere at relatere til, fordi arkitektur-forløbet ikke har været særlig langt, og vi ikke har kigget så meget på andre museer.

Afsluttende ses her en video af hvordan den omtalte pen i værket “Udsigt fra Rue de la Bucherie 37" følger beskueren. Sjovt og ret skræmmende.

Registrering af Herning Gymnasium

Det seneste forløb har omhandlet arkitektur. Som indledende øvelse skulle vi lave en registrering af Herning Gymnasium.

Man kan se to forskellige arkitektoniske udtryk på skolen: 2- og 3-gangene (ældre arkitektur) vs. den nyere tværgående 1-gang (nyere arkitektur).

Arkitekter: den ældre del: Jydsk Arkitektkontor (indviet 1972) den nyere del: C.F. Møller (2004-2007)

“Førstegangsindtryk"

Min oplevelse af “første" gang jeg trådte ind på gymnasiet, var umiddelbart, at det var:

- Banegårdsagtigt

- Gamle bygninger minder om ungdomsfængsel

- Indenfor: Lyst og lidt hjemligt

- Lokalenumre: Hospitalsagtigt

- Åbent og “luftigt”

Detaljerede beskrivelser af oplevelser af steder

Opholdsrum uden for 22- og 23-gangene:

· Åbent: Man føler, at der er behageligt og god plads, og man føler at man bliver “frisat”.

· Masser af luft, fordi der er højt til loftet – hovedet bliver klaret

· Let fornemmelse af at være udenfor pga. det naturlige lys

· Ikke voldsomt klemt, selvom der kan være mange mennesker

· De runde former styrker den rolige stemning

Kantineområdet:

· En lille smule rodet pga. borde og stoles placering, dét at de kan flyttes, at ikke alle stole er på plads og fordi der er mange møbler ift. rummets størrelse.

· Borde og stole er i designet og farvene lidt “tilfældige” og har et lidt billigt indtryk.

· Hyggeligt, et sted man har lyst til at være

· Det er lidt opdelt – især ift. “inder”- og ”yder”-kantinerne. De forskellige borde er også forskellige “verdener”.

· Lidt trængt, især i “inder”-kantinen.

Enden af 32-gangen:

· Gangen virker “uendelig”

· Klaustrofobisk – især når alle forlader klasselokalerne

· Tæt – der er ikke så meget luft

· Indtryk af noget gammelt.

· Man vil bare gerne ud.

· Lyset er lidt ubehageligt, halvmørkt og gult.

31-, 32-, 21- og 22-gangene: