Tredje forløb: Impressionisme til kubisme

Formålet med dette forløb var at:

• Opnå en forståelse af det store brud i kunsttraditionen der sker omkring det 20. århundrede (her illustreret med impressionismen og kubismen)

• Kunne skelne mellem de to kunsthistoriske perioder impressionismen og kubismen og forklare de grundlæggende kendetræk for de to perioder 
• Kunne tale om gengivelsesstrategier (hvilket udtryk forsøger kunstneren at opnå gennem sin kunst og hvordan opfatter beskueren kunsten) i forbindelse med impressionismen og kubismen og kunne sætte disse i perspektiv til tidligere perioder (renæssancen og barokken) 
• Kunne benytte form- og socialanalyse på værkerne (dog med hovedvægt på formalanalyse)
• Kunne omsætte jeres viden i praksis i form af en visualiseringsøvelse 

Tredje forløb handlede om impressionismens brud med den traditionelle kunst samt kubismen.
I slutningen af det 19. årh. og i starten af det 20. årh. skete der en kæmpe revolution inden for kunstens udvikling. I dette forløb skulle eleverne arbejde med impressionismens brud den traditionelle kunst mht. maleteknik, brug af farver, lys og skygger og motivvalg set i kontrast til udvalgte eksempler fra tidligere tiders kunst. Her lå fokus især på den nye teknologi; fotografiets udbredelse og urbaniseringen i samfundet. I forbindelse med kubismen blev eleverne introduceret til Cezannes kunst som indvarslede kubismens absolutte brud med kunstens brug af perspektivets regler. Vi diskuterede også kunstnerens intention og udtryk gennem kunsten og hvordan beskueren opfatter dette i kunstværkerne: gengivelsesstrategier. Groft set kategoriseres disse strategier i ”øjet”, ”følelsen” og ”tanken” (impressionismen: primært øjet og kubismen: tanken). Dette forløb kædes senere sammen med samtidskunsten for at skabe forståelsen af det 20 årh. kunstudvikling. I forbindelse med elevernes formidling via egen PORTFOLIO, oprettede alle elever en blog på internettet, som fungerede som en e-portfolio, som skulle afspejle elevens refleksioner og arbejde med fagets indhold. Her lå vægten på at udtrykke selvstændig forståelse og give indsigt i egen faglig udvikling. Resten af skoleårets indhold i faget skal formidles i denne e-portfolio.
 

Impressionismen

Impressionismen var en periode fra 1870-1890, i begyndelsen af industrialiseringen, hvilket betød et  heftigt byliv og aktivitet. Perioden startede i Paris i Frankrig.
Impressionismen kendetegnes ved at have et fundament på sansemæssige indtryk. Den franske impressionisme var begyndelsen på bruddet med kunstens traditioner. Kunstkritikere var i oprør.

·     Man brugte ingen sorte skygger, i stedet lilla, brun og grøn skyggelægning. En anden vigtig faktor for de impressionistiske malere var, at maling helt revolutionært kom på tuber, og derfor kunne bruges og blandes på en anden måde end tidligere.

·  

De største kunstnere fandt man i Paris - Claude Monet, Camille Pissaro, Pierre Renoir og Alfred Sisley. Paul Cézanne, en af tidens største kunstnere, markerede overgangen fra impressionismen til kubismen.

Motivvalg kunne fx St. Lazara banegården i Paris, som dengang blev betragtet som et urent og beskidt sted. Caféer, gader, landskaber var også populære - øjebliksmotiver, som ændrer sig i næste øjeblik.

Kunstnernes intentioner var at fange øjeblikket med umiddelbare sanseindtryk, og heri ligger fornyelsen.

De impressionistiske tendenser sås ikke kun kunst, men også i musik og litteratur. 


Impressionismens interesse var bl.a.:

• ·       Malede ved motivet og skulle hurtigt færdiggøre maleriet. 
•      Indtryk af øjeblikket
•      Indfange stemningen i billedet 
•       Hurtige penselsstrøg – ikke tid til detaljer 
•      Gentog de samme motiver – lys og øjeblikket 
•      Var meget fokuseret på sanserne – synet
•      Motivet var ofte almindelige mennesker i deres daglige gøren.

Malerisk fokus

•       Ingen konturlinjer

•       Kontrast til farverne i baggrunden skaber former

•       De hurtige penselstrøg skaber liv og “sitren” af bevægelse

Fotografiets betydning

·   Foto overtog jobs fra malerkunsten, fx portrætter. De kunne vise detaljer, som malere før havde excelleret med, og naturalistiske malerier blev på en måde “overflødige". Det førte til, at malerierne blev mere abstrakte. Kunsterne begyndte at bruge fotos til at male efter, blev altså udgangspunkt for motivet, hvilket også var en forandring. Motiver blev drastisk beskåret – halve både/personer med ryggen til. 

Visualiseringsøvelser:

      - 1 sansetegning på baggrund af inspiration fra impressionistisk musik (Clair de Lune af Debussy)
- 1 kubistisk collage (A4 grå kardus) med div. selvfundne materialer (eks. stof, voksdug, servietter, aviser)