Visualiseringsøvelse: Attack på reklamer

 

 

Jeg læste for et stykke tid siden en artikel, Dine varer er lavet af dine egne drømme, i Dagbladet Information. Artiklen omhandlede fænomenet “hyperkapitalisme", og pointen var, at materielle ting sætter din fantasi på arbejde, tømmer din tegnebog og lægger beslag på din fritid - frem for det modsatte.

Jeg syntes, at idéen om at man udfører en slags "dobbeltarbejde" ved at købe en smartphone eller lignende var interessant, og derfor bestemte jeg mig for at lave et attack på to af Apples reklamer: En for en iPad og en for MacBook Pro.

Billedet af en MacBook Pro har i stedet fået navnet "MacBook Power" med den tanke, at maskinen får en slags "power" over ejeren. Derudover havde jeg også den til dels ukendte magt, computeren besidder, i baghovedet i form af Edward Snowden og hans lækager. 

Jeg har ændret beskrivelsen til "More work in every nanometer", fordi tanken om, at des dyrere og mere avanceret teknologien bliver, des mere arbejde lægger man som forbruger i den.

Den nederste, iPad Air, har jeg ændret til at hedde "iPay Air" - tydeligt nok for at understrege, at man helt grundlæggende betaler for luft, for ingenting, indtil ens egen tid og arbejde gør den noget værd. Teksten er den originale, da den understøttede pointen: "Endnu lettere. Med endnu mere tyngde".

 
Begge værker er reklamer fra apple.com. Den ene viser et fotografi af en iPad og den anden et fotografi af to MacBook Pro. Der er indsat tekst på hvid baggrund.

Opstillingen er på begge billeder simpel og harmonisk uden diagonaler - alle linjer er horisontale eller vertikale. I det ene billede skaber computerne sammen med teksten over dem en tydelig statisk trekant, i det andet har vi en mere rektangulær, statisk form.
Begge billeder har en åben komposition, og det virker, som om produkterne nærmest “springer" ud i øjnene på beskueren - siger "tag mig, tag mig!"

Formerne i billederne er blødt kantede. Der er ingen skarpe hjørner, men heller ikke decideret organiske former, idet alle linjer er snorlige, og alle vinkler er meget præcise. Brugen af skygger er meget begrænset, der ses kun en let slagskygge på undersiden af computerne og iPad'en. At skyggebrugen er så beskåret kan godt skyldes, at producenterne gerne har villet have, at produktet fremstår utildækket og ærligt. 

Den dominerende farve i begge billeder er hvid. Hvid er uskyldhedens farve og får samtidig produktet til at fremstå lettilgængeligt og igen, ærligt. I billedet af computerne har man benyttet spektralfarver - på den ene skærm dominerer grøn, på den anden orange. Helhedsindtrykket på begge billeder er rent og overskueligt. 

Der er som sådan ikke rum i billederne. Der er brugt en smule lineær gradienter, især i computer-billedet, hvor man kan se, at den bagerste (yderste) kant  af computer-skærmene er kortere end den forreste (midterste). I iPad-billedet er det også tydeligt, at den forreste kant er længere end den inderste.
Perspektivet er i computer-billedet normalt, men grænsende til frø-perspektiv - måske for at få os til at se produktet som noget "guddommeligt" uden at gøre det for åbenlyst. I det andet billede er perspektivet bare normalt.

Alt i alt er det nogle meget simple billeder, hvor der er brugt få, men veltilrettede og godt tildækkede virkemidler. Ud over fokus på produkterne er teksten også fremhævet ved at være stor, letlæselig og kortfattet. Den hvide baggrund gør det let og hurtigt at se og læse, hvad man skal, og sikrer, at tankevirksomhed er overflødig.